5. november 2005

Stilhed

Hvilken ro! Et døgn med en syv-årig pige i MGP-alderen er forbi. Der kan nu også danses helt fantatisk til "Du kan svæve rundt" med Nikolaj & Piloterne!

Hvilken nydelse det var. Hvilken glæde det er bare at være den bedste og sødeste moster.
Og så den lille bitte snert af misundelse. Jeg vil også ha' sådan en dejlig pige. Én er nok. Behøver ikke tre som min søster. Bare en. Kald mig skruk. Det er OK med mig.

Men så igen. Roen er også en nydelse. Den der "Nu er hytten helt min egen"-følelse. Sådan er det her i livet. Man kan ikke altid få det hele.

Selvom det er dejligt at drømme, at man kan.