Endnu en morgen med samme tanke. Hvem er jeg egentlig?
Jeg er ved at komme tættere på en afklaring af, hvad jeg rummer - nemlig en masse modstridende energier, som alle skal kunne rummes inde i den krop, jeg aldrig rigtig har kunne forlige med mig.
Jeg rummer først og fremmest en indre kritiker, som virkelig er efter mit udseende. Så meget at jeg nogle gange værger mig ved at gå ud af min egen hoveddør. Den får mig til at fokusere mere på, hvordan jeg ser ud, end hvem jeg egentlig er. Jeg er mere i min krop, end i det jeg foretager det. Den rækkefølge kunne jeg godt tænke mig at få byttet rundt på. Men uden min indre kritiker ville jeg være en Sjuske-Dorthe, så jeg ville heller ikke kunne undvære min kære kritiker.
Jeg rummer lidt af en indpisker - en stemme der ber mig om at rykke videre, komme i gang, tage mig sammen, blive lidt bedre. Den får mig til at lave lister over ALT og starte masser af nye ting op. Den er årsag til at mit uddannelses-CV er så omfattende, som det er. Den bryder sig ikke om den del af mig, der søger mere ro og stabilitet i tilværelsen. Det forstår jeg nu og uden den stemme var jeg jo heller ikke kommet ret langt. Du holder hjulene i gang, kære indpisker, og tak for det.
Jeg rummer en perfektionist - den er dog aftagende over de sidste par år. Men alligevel, boligen MÅ da gerne være lækker, maden smage godt og være fra en spændende kogebog, håret klippes de rigtige steder, men det kaldes måske mere snobberi? Steen ville kalde det sippet! :-)
Jeg rummer en glad energi - hende der har lyst til at danse hele natten, og også gerne flirte lidt oveni. Hende der har lyst til at fjolle selvom fødselsdatoen siger 1973. Hende der overhører den indre kritikers stemme. Den kommer sjovt nok nemmest frem ved samtidig indtagelse af alkohol. Måske jeg skulle prøve at forsøge om en sodavand - og så helst den fra Søbogård! (der var perfektionisten igen) - ikke er nok? Men hvis jeg kun lyttede til min glade energi hele tiden, ja så fik jeg vel aldrig rigtig udført noget, men hold op hvor ville jeg smile noget mere! :-)
Jeg rummer et STORT kærlighedshungrende barn - hvis nogle viser det omsorg, så hager jeg mig fast til vedkommende. Måske også mere end sundt er. For jeg har svært ved at give slip og blive i min egen krop, min egen sfære, når jeg laver det nummer. Det medfører ofte stor forvirring og smerte, for jeg bliver jo nødt til at blive i mig selv. Jeg har nu lært, at kærlighed ikke handler om tilknytninger, det er en energi, en følelse. Den kan ikke stille krav. Den kan bare være. Så kære lille barn, du fik den kærlighed, du fik. Resten må du hente hos dig selv.
Jeg rummer mange flere del-Selver (indre stemmer). Det gør du også! Blevet inspireret? Der er hjælp at hente i bogen "Bliv bedste ven med dine værste sider".
Annedorthe takker af for nu. Underligt at se sit eget navn der sort på hvidt og så tænke, hvem fanden er hun?
