Jeg har været blogger i 2 døgn, og jeg synes ikke at kunne stoppe! Nu har jeg jo også altid været fantastisk glad for at skrive.
Har lige været i kirke sammen med Birna. Hos den der præst - Vibeke Døssing hedder hun - som udstråler så megen ro og engagement i sin meninghed, er man bliver helt salig. I dag var en særlig kirke-søndag. I dag blev navnene på dem fra menigheden, der har forladt denne jord siden sidste allehelgensdag, læst op. Man kunne tænde et lys for en afdød sjæl. Jeg tændte et for onkel Torben, som døde alt for ung - af lige dele stress og lungekræft. Han var altid så rar og glad. Udadtil i hvert fald.
Det var en fin gudstjeneste - også selvom orglet i Sct. Thomas Kirke godt kunne trænge til en ned-justering af de høje toner.
"Salige er de som sørger, for de skal finde trøst."
