30. november 2005

Øget aktivitetsniveau


Indrømmet - jeg sov til klokken ti i dag! (Sådan er det lidt med de piller. De er effektive ud i søvndysningskunsten - men det bedste ved dem er nu nok de drømme, jeg får: Oplevelsesrige, positive og altid med en lækker mand i hovedrollen. I nat var jeg fx kæreste med den sødeste engelsktalende, mørkhårede surferboy, der tilmed var litterær og romantisk! - så er det da til at holde ud at lide af en depression ;-))

Men derefter har jeg været aktiv: Været ude på ITU for at hente en diktafon til morgendagens interview, været i SATS (Frb Svømmehal) for at melde mig ind - programlægning på fredag, skrevet en HEL side på mit projekt og om lidt sætter jeg mig op på cyklen for at gense min gode, gode ven, der netop er vendt hjem fra 5 uger(!) i Australien. Vil købe en kage med (det må man godt når man har tabt 4 kilo den sidste måneds tid ...).

I aften er der møde i den lille bogklub. Vi har læst Skygge Baldur, og jeg giver den mine varmeste anbefalinger med på vejen. Der er nok også kage på bordet - jubii ......

Det føles fedt at være aktiv igen, og så er der alligevel en lille stemme, der synes at jeg snyder. For har jo lagt selvudviklingsprojektet lidt på hylden. Men det var/er nødvendigt for en stund.

Lige nu gælder det mere energi og også gerne lidt julehygge.

29. november 2005

Going up .....


Nu har mit liv været en lang nedtur siden jeg fik den virus på balancenerven 1. juli .......
Den havde jeg i ca. 3 måneder = et helvede. Undervejs røg jeg en tur på hospitalet med en nyre-bækkenbetændelse med marreidtsagtige blodprøve-sessioner (min fobi her i livet!) og fra den oplevelse videre ind i en ond depression, jeg troede jeg selv kunne arbejde mig ud af. Det kunne jeg ikke!

Men nu er det fanme også slut!

Fra nu af skal mit liv være en optur! Det startede i dag med at jeg blev klippet. I morgen køber jeg mig til fitness hos SATS.

Om en time sætter jeg med en god kop te og nyder min yndlingsserie i fjernsynet = Amys ret. (Sidder der og drømmer om en strålende karriere (måske ikke lige som dommer :-)) og et frit og levende bofællesskab med min familie eller måske bare nogle venner).

Følg med i min optur dag for dag ........

28. november 2005

Lys forude?


Tænk engang!
Jeg gik nynnende i bad i morges! Nynnende på salmen "Blomstre som en rosengård", som vi sang i kirken i går ......

Tror sørme medicinen begynder at virke!
Og tror sørme jeg vil pynte op til jul i dag! :-)

17. november 2005

Pitstop!

Jeg holder lige en pause!
Fra bøgerne,
fra bloggen
og forhåbentlig også fra tankerne!

Det sidste er jo ikke praktisk muligt, men tanken om "Hvem er jeg", håber jeg at kunne slippe lidt, indtil jeg har fundet en dygtig psykolog, der ved noget om identitetskriser.

Jeg vil give mig selv minimum en uge, hvor jeg prøver at beskæftige mig med andre ting:
Svømning, yoga, læse SKØNlitteratur, måske et projekt eller to i lejligheden, måske skrive på mit projekt (selvom det er ulideligt at skulle transkribere de interview, fordi jeg så bliver konfronteret med min egen stemme på bånd, og så dukker tanken op igen: Hvem er det der snakker dér og hvorfor lyder hendes stemme sådan dér?), så måske netop IKKE skrive på mit projekt - det skriver nok sig selv :-)

Andre idéer til noget jeg kunne foretage mig, så sig endelig til ....

15. november 2005

At vælge med hjertet!


Der var en gang en kvinde, der gerne ville være trendy, nu hun var flyttet til den store, moderne hovedstad. Hun drak caffe latter i stribevis og gik meget op i hvilket postnummer, hun kunne notere på hendes afsender-adresse. Hun stemte naturligvis på De radikale, for det lød tilpas smart. Og handlede i Irma, selvom hun egentlig ikke havde råd.

I dag stemte hun på Socialdemokraterne - fordi hun stemte med sit hjerte!

Hvem stemte du på, og hvorfor?

The colour of my heart .....


Var til tankefelt-terapi i dag (se http://www.tftsupport.dk), hvor vi talte om mit hjerte. Hvilken form og farve det havde, hvilken smerte det rummede, om det kunne banke frit eller var presset sammen ...... Mit hjerte var sammenklemt, musegråt og alt andet end hjerteformet!!

Men vi lavede en visualiseringsøvelse, så jeg nu ser et stort rødt juleagtigt hjerte i mit indre. Et hjerte der er større og mere levende end det gamle. Må det få et godt liv, dette nye hjerte! Og må jeg blive bedre til at tage vare på det!

Hvordan ser dit hjerte ud?

14. november 2005

To skridt frem og et tilbage .....


Når man som jeg har valgt at ville komme ud på den anden side af en eksistentiel livskrise, kald det en depression om du vil, uden at tage medikamenter, så tror jeg, det er vigtigt at erkende og acceptere, at vejen frem ikke kun er fremskridt, men også tilbagefald og dårlige stunder.

Her tror jeg, det er vigtigt at være bevidst om, hvad der er på færde. Sige til sig selv, at OK, så er man lige tilbage lidt og så tage ekstra vare på sig selv i den situation. Hvis man først overgiver sig til de negative tanker og den altopslugende tristhed, så er der ikke langt til den næste negative tanke og en ny trist dag.

Måske man i højere grad skal prøve at betragte det som en fascinerende proces, hvor man kommer nogle lag dybere i sig selv. I dag erkendte jeg, at jeg i grunden "bare" er en række molekyler, der omkranser en til tider meget sårbar sjæl.

Den anden dag stod det meget klart for mig, at jeg skal dø en dag, at det skal vi alle, at jeg i grunden er helt og aldeles alene om det her livsprojekt, selvom jeg gerne vil dele det med jer andre. Men I kan ikke tage smerten fra mig, og I kan heller ikke føle mine følelser på jeres egen krop. I kan dele dem med mig i det omfang, I selv er parate, modtagelige, men ansvaret kan og skal I aldrig tage på jer.

Jeg er nået til mit 32. år og jeg ved ikke, hvornår jeg skal herfra, men jeg ved, at jeg vil gøre meget for at komme til at nyde livet i større grad, end jeg har gjort hidtil, og er samtidig lidt spændt på, hvad der mon venter derude i fremtiden. Hvad er mon præmien for den her indsats?Når det er sagt, så er det samtidig vigtigt at have sit fokus på nuet, for det er trods alt kun i nuet livet kan leves fuldt ud! Også selv om nuet rummer smerte og spændinger i ryggen!

Men så er det jo en salig lindring, at svogeren min netop har været forbi med yndlingswhiskyen (så du kan glad komme forbi, Birna .....), seks flasker rødvin og en kasse juleøl som tak for web-opdateringen. Min første løn som cand.it'er :-)

Og at der findes yoga-instruktører, som hende jeg går hos, der kan mildne ubehaget i min krop. Tjek hende ud på www.sanum.dk

Godnat med jer .....

13. november 2005

Lad de små børn komme til mig ....


Søndag. Gudstjeneste i Sct Thomas Kirke her på Frederiksberg, hvor den fantastiske præst Vibeke hører til. Men vi havde misforstået noget. Det var ikke hende, men hendes mandlige kollega i dag. Han er en præst - for at sige det diplomatisk - af den ikke-moderne slags!

Og så var der barnedåb. Og det er der jo tit sådan en søndag. Fint med mig. Men I guder, hvor blev jeg dog små-forarget over barnedåbs-gæsterne. Fem "moderne", selviscenesættende forældrepar med hver deres lille vidunder, som bare var SÅ søde, når de ikke gad sidde stille. Det er hvad det er. Børn gider ikke nødvendigvis at sidde stille i en kirke, men hvis de får forældrenes og venneparrenes fulde opmærksomhed hver gang de bare flytte sig en centimeter eller ser tilpas nuttede ud, ja så skal det jo gå galt. Det værste var nu to kvindfolk som vist troede de sad med en latte på en af byens trendy caféer. De var meget optagede af deres egen påklædning og skulle lige snik-snakke, fnise sig gennem prædiken. Den ene af dem slog sågar en højlydt latter op lige midt under nadvergangen!

Hvorfor kan den slags forældre ikke bare dukke op til barnedåbs-festen. Deres børn synes ikke at have glæde af at være med i kirke, og de deltager ikke selv og ser faktisk sådan lidt afstandstagende ud, på den der usikre måde: Jeg ved ikke, hvad der foregår, ergo må jeg hellere tage afstand fra det og håne det hele lidt.

Så lad de små børn komme til mig, var jesus' budskab i gamle dage. Det var vist før caffe latterne, drømme-ønskebørn, og nogle voksnes totale selviscenesættelse. Næste søndag tror jeg, jeg ringer i forvejen og hører om der er barnedåb, og om forældrene tilfældigvis er af den trendy, overfladiske slags, for så er deres venner det nok også!

Ihh, hvor dejligt at blive lidt forarget, selvom jeg nu foretrækker at gå fra kirke med fred og ro i sjælen.

Amen!

12. november 2005

Om selvværd og objektiv skønhed



Selvværd handler om meget andet end udseende, det ved jeg godt!
Det handler f.eks. om den følelse jeg får ved at sidde her en lørdag eftermiddag og hygge mig med noget, jeg er god til. Nemlig at opdatere min svogers - ham paparazien! - hjemmeside (www.kwpress.dk).

Og så sidder jeg der og kigger på alle de smukke billeder af Mary. Havde en snak med terapeut Helle om skønhed, der kan vurderes subjektivt og objektivt. I kan sige hvad I vil, men Mary er både subjektivt og objetivt kønnere end jeg. Og det kan jeg såmænd også leve med :-)

Men man er vel lige så skøn, som man føler sig, eller hvordan?

Flere bøger ....

Det var jo egentlig meningen, at jeg skulle holde pause fra de der bøger!

Men havde glemt at jeg havde reserveret to stykker (nu ikke flere reservationer så! :-))
Det er "Psykodrama" udgivet af Ebbe, som står bag mit favorit-psyko-site www.psykoweb.dk
0g så er det en konkret øvelsesbog til forøgelse af selværd skrevet af Irene Oesterich, som jeg efterhånden er stødt på nogle gange og har stor fidus til.

Ingen tvivl om jeg har brug for at træne mit selvværd! Har lige skimmet bogen. Den har et af de der test-dig-selv skemaer og her er det jeg bliver forvirret. Jeg skal vurdere, hvorvidt et udsagn passer på mig. Som regel synes jeg at det "passer af og til" og så havner jeg altid i midten (man er vel radikal!), eller også har jeg en dårlig dag og så passer det altid, at jeg er dårlig til det hele. Sådan en vurdering kan man jo ikke bruge til ret meget! Eller?

Udsagn 66: Jeg er god til at flirte og vise min interesse og tiltrækning på en tilpasset måde.

På en tilpasset måde? Hvad skal jeg svare her?? Ja, jeg er god til at flirte, men sgu' da ikke lige nu, hvor mit selvværd er lavt. Og hvad fanden menes med tilpasset?

Og nå jo, så har jeg fået en tredje bog i hænderne, men det er OK, for det er en jeg skal anmelde ;-) Den hedder "De fem du møder i himlen" og er skrevet af Mitch Albom, som også har skrevet "Tirsdage med Morrie", som jeg varmt vil anbefale. Den er pt. lånt ud til min exilfarende overbo Thomas - jeg håber, den bidrager med nogle AHA-oplevelser ud i livskunsten nede i Germany? :-)

At sætte ord på sine følelser og tanker

Flere har spurgt mig, om jeg ikke synes det er grænseoverskridende og på kanten at skrive så åbent som jeg gør. Og jeg forstår jeres bekymring for mit omdømme og eftermæle.
Men I må forstå, at for mig er denne blog ikke bare en narcissistisk udfoldelsesmulighed. Det er terapi i sig selv. Når jeg fx føler mig allermest alene og bange, som her til morgen, så finder jeg trøst og styrke i at kunne sætte ord på, hvad det er, der gør mig bange.

Når man som jeg har indset, at jeg rummer rigtig mange forskellige selvopfattelser og deraf også roller, og jeg desperat forsøger at gribe fat i en af dem og beder den om at være hos mig mere end et par minutter ad gangen, så siger terapeuterne, at det er mit ego der spræller lidt, og lyder som om det er helt normalt. Men for mig føles det ikke helt normalt! Det er et energimæssigt helvede hele tiden at omstille sig til en ny rolle, eller kæmpe mod de selvopfattelses-følelser, man ikke længere har lyst til at rumme, men som dukker op alligevel.

Jeg ved at ovenstående må lyde mere eller mindre psykotisk, og det er netop også min egen bekymring. Jeg har haft det sådan her i ca. to måneder og jeg ønsker VIRKELIG at komme ud på den anden side, hvad det så end vil sige. Jeg kan desværre ikke bare gå tilbage til før, for terapien har givet mig en bevidsthed om tingenes sammenhæng, der gør at jeg kan gennemskue mekanismerne fra fortiden. Ergo må en ny psykologisk profil vinde frem. Og jeg må lære at den ikke kan presses frem, men kræver tålmodighed og omsorg. Ikke krig og negative tanker.

Hold da op, hva!

10. november 2005

Terapi og udmattelse


Terapi udmatter!
To gange terapi på én dag udmatter dobbelt så meget!

Men der er en grund til, at man gør det.
Man får givet slip på nogle følelser og gamle overbevisninger.
Nogle ting falder på plads i det øjeblik, man selv sidder og formulerer sætningen.
Også selvom man en time forinden tænkte, at det hele var håbløst og aldrig ville falde på plads.

At opleve at det gør det så alligevel. Falder på plads. En brik ad gangen. Hvilken gave!
Som jeg har givet til mig selv. Hårdt arbejde og masser af penge er indsatsen.

Men jeg er ikke færdig, kun lige begyndt!
Så hæng på, kære læser. Der kommer mere!

Men der er megen sandhed i det Birna sagde til mig i går:
Terapi er ikke en lige vej, den er zig-zagget!

9. november 2005

Reaching the limit


Har besluttet at indstille læsningen af psykoterapeutiske bøger. Har nok også slugt og delvis fordøjet 25 af slagsen siden jeg startede i terapi i februar (4 af dem som anmelder på bookworm.dk).

Jeg tror jeg er mæt!
Og fundet frem til min egen lille kanon over litteratur, jeg nu vil vende tilbage til igen og igen i den her proces.

De er:
  1. Baron Katie: Elsk det som er
  2. Byron Katie: Behøver jeg din kærlighed?
  3. Eckart Tolle: Lev i nuets kraft
  4. Irene H. Oestrich og Frank Johansen: Kognitiv coaching
  5. Åsa Nilsonne: Bevidst nærvær
  6. Anna Kåver: Accept
  7. Shakti Gawain: Visualisering
  8. Hal & Sidra Stone: Bliv ven med din indre kritiker
  9. Hal & Sidra Stone: Bliv bedste ven med dine værste sider
  10. Udprint om selvværd og de mange jeg'er fra www.psykoweb.dk

Kender du til en bog, jeg absolut må læse, så hit med titlen, men den skal virkelig være god!

Apropos forvirring


Tag en portion spejlbilleder
Tag en håndfuld selvopfattelser
Supplér med en række primære og ubevidste selv'er (dem lærer du om i Hal & Sidra Stones bøger)
Krydr med nederlagsfølelser og selvopfattelses-minder, gerne nogle år gamle.
Og put det hele i en vældig stor gryde.

Så har du en forvirringssuppe a la den jeg er ved at fordøje!

Nattens mareridt

Uff!

Jeg ved godt, at jeg er inde i psykologisk udviklingsprocess, der gør mig super forvirret, men beøver det betyde, at jeg om natten skal drømme, at jeg ligefrem er blevet sindssyg og står i et vindue og hysterisk truer med at springe. Det må være Strunge-effekten. Ergo: Læs IKKE Strunge inden du går i seng. Det er nok heller ingen god idé at læse psykoterapi-bøger ved sengetid. Tror jeg vil holde mig til anmelder-bøgerne og et godnatkys til katten fremover!

8. november 2005

Strunge: Bekendelse

JEG HAR LEDT EFTER SÅ MEGET
JEG IKKE KAN FINDE
JEG HAR SAGT SÅ MEGET
JEG IKKE KAN FORSTÅ
JEG HAR SÅ MEGET
JEG IKKE KAN.
JEG HAR LEDT SÅ MEGET JEG KAN
JEG HAR SAGT SÅ MEGET JEG KAN
MEN DET HJÆLPER IKKE.
OG JEG HAR TÆNKT SÅ MEGET
JEG IKKE KUNNE LIDE
OG "FØLT SÅ MEGET
JEG IKKE KUNNE UDTRYKKE"
JEG HAR TALT MED SÅ MANGE
DER IKKE FORSTOD MIG.
JEG HAR TÆNKT PÅ OG LEDT EFTER SÅ MANGE
DER IKKE KENDTE MIG
LIGESOM JEG HAR FØLT SÅ MEGET FOR SÅ MANGE
DER IKKE FØLTE NOGET FOR MIG.
JEG SKRIVER SÅ MEGET
JEG IKKE VED HVAD ER.
JEG VED SÅ MEGET
JEG IKKE KAN SKRIVE
OG JEG VED SÅ LIDT
JEG GERNE VILLE VIDE.
JEG VED SÅ MEGET
JEG ØNSKER JEG IKKE VIDSTE.
JEG ER IKKE DET JEG VILLE VÆRE
MEN HELLER IKKE DET ANDRE VIL HAVE MIG TIL AT VÆRE.
DET JEG VIL VÆRE
VED JEG IKKE HVOR ER.
DET JEG VIL FINDE
VED JEG IKKE HVOR JEG SKAL LEDE EFTER
UDEN AT FINDE.
JEG HAR SÅ MEGET
JEG IKKE VIL HAVE.
JEG HAR IKKE SÅ MEGET
JEG VIL HAVE.
JEG ER IKKE DET
JEG TROR JEG ER
MEN JEG TROR IKKE
AT JEG ER NOGET ANDET AF DEN GRUND.
DET HELE KOMMER I SIDSTE ENDE UD PÅ ÉT
OG EGENTLIG ER JEG MEGET GODT TILFREDS MED DÉT.

Meditation



Prøv ved lejlighed denne meditation fra Ole Vadum Dahl. Jeg har lige beroliget et uroligt sind på den måde. Faktisk har jeg aldrig før været i så meditativ en tilstand.

http://www.vadum.dk/Guide/Arkiv/meditation1[1].htm

Lille spejl, lille spejl ...



... lille spejl på væggen der!

Jeg har et akavet forhold til spejle. I mine teenage-år da jeg følte mig aller-grimmest undgik jeg dem simpelthen. I dag popper min indre kritiker frem, straks jeg står foran et spejl. Ja, han bor nærmest derinde.

Nu har jeg opdaget, at spejlbilleder kan lyve!
Bedst som jeg i mit inderste føler mig afslappet og mild, så fortæller mit spejlbillede mig til tider at jeg ser forvirret, grim og træt ud. Og omvendt, når det sker at jeg føler mig lille og svag indeni, så kvitterer mit spejlbillede nogen gange med et afslappet og smilende ansigt. Og så er det jeg bliver forvirret!!

Men måske jeg tror at det indre og ydre hænger mere sammen, end det måske gør? I hvert fald har jeg i mange år bildt mig ind, at karriereræs og sucecs kun er for dem, der ser godt ud. Hvor kommer sådan en tanke fra? Man kan jo godt have et stort talent og en masse evner, selvom man ikke lige har vinder af Miss Solskin -konkurrence noteret på sit CV! Jeg tror, det er den indre kritiker, der er på spil - igen! Han vil såmænd bare beskytte mig mod nederlagsfølelsen, hvis det jeg stræber efter nu ikke lykkes.

Vi rummer alle en liberal og en konservativ side. Den liberale, der vil videre, udvikling, kaste lys over skyggerne og den konservative, som vil blive, i trygheden, i betragtelig afstand fra mulige nederlag. Det gælder ikke om at vælge side. Det gælder om at favne dem begge.

Ligesom med spejlbilledet. Nogen dage er det mildt og smilende, andre dage hårdt og knudret. Men det vigtigste må vel også være, hvordan man føler sig indeni, og måske - over tid - når mildheden vinder frem, at det også afspejles i ansigtsudtrykket?

Ved du hvad jeg snakker om?
Eller er det ren volapyk? Er dit spejlbillede altid ens?

7. november 2005

Er en blogger en blotter?



Hvor går grænsen for, hvad man kan blogge?
Blotter man sig ved at fortælle andre om sine inderste følelser og komplekser?
Der er en tendens til at vi vender vrangen ud - det foregår på tv, det foregår faktisk MEGET på tv! Nu sker det også på nettet. Jeg er næppe den eneste, der blogger tanker.

Er det et skråplan? Eller en gevinst for menneskeheden?

De reaktioner jeg indtil videre har modtaget, tyder på, at vi som mennesker godt kan rumme andres sårbarhed/svaghed. Vi bærer den jo alle i os - blot mere eller mindre eksponeret.

6. november 2005

Den indre kritiker

Læser om og arbejder med min indre kritiker ud fra en bog af Hal & Sidra Stone.
De har prøvet at se det fra den humoristiske side, selvom det faktisk er lidt tragikomisk med den kritiker. Den er nemlig årsagen til lavt selvværd, depressioner og manglende livsglæde hos mange mennesker.

Den indre kritiker:
  1. er en kæmpe støtte for det psykoterapeutiske erhverv
  2. hjælper med til at støtte den plastiske kirurgi
  3. støtter selvhjælpsbevægelsen
  4. støtter kraftigt salget af new age bøger
  5. støtter kosmetiksalget
  6. støtter solidt de fordømmende mennesker i verden og hjælper dem med at have vind i sejlene med deres fordømmelser
  7. støtter salget af håndkøbsmedicib som for eksempel Panodil
  8. hjælper med at holde gang i salget af alkohol og narkotika

Tankevækkende, ikk?

Allehelgenes dag


Jeg har været blogger i 2 døgn, og jeg synes ikke at kunne stoppe! Nu har jeg jo også altid været fantastisk glad for at skrive.

Har lige været i kirke sammen med Birna. Hos den der præst - Vibeke Døssing hedder hun - som udstråler så megen ro og engagement i sin meninghed, er man bliver helt salig. I dag var en særlig kirke-søndag. I dag blev navnene på dem fra menigheden, der har forladt denne jord siden sidste allehelgensdag, læst op. Man kunne tænde et lys for en afdød sjæl. Jeg tændte et for onkel Torben, som døde alt for ung - af lige dele stress og lungekræft. Han var altid så rar og glad. Udadtil i hvert fald.

Det var en fin gudstjeneste - også selvom orglet i Sct. Thomas Kirke godt kunne trænge til en ned-justering af de høje toner.

"Salige er de som sørger, for de skal finde trøst."

Om at forene sine delpersonligheder



Endnu en morgen med samme tanke. Hvem er jeg egentlig?

Jeg er ved at komme tættere på en afklaring af, hvad jeg rummer - nemlig en masse modstridende energier, som alle skal kunne rummes inde i den krop, jeg aldrig rigtig har kunne forlige med mig.

Jeg rummer først og fremmest en indre kritiker, som virkelig er efter mit udseende. Så meget at jeg nogle gange værger mig ved at gå ud af min egen hoveddør. Den får mig til at fokusere mere på, hvordan jeg ser ud, end hvem jeg egentlig er. Jeg er mere i min krop, end i det jeg foretager det. Den rækkefølge kunne jeg godt tænke mig at få byttet rundt på. Men uden min indre kritiker ville jeg være en Sjuske-Dorthe, så jeg ville heller ikke kunne undvære min kære kritiker.

Jeg rummer lidt af en indpisker - en stemme der ber mig om at rykke videre, komme i gang, tage mig sammen, blive lidt bedre. Den får mig til at lave lister over ALT og starte masser af nye ting op. Den er årsag til at mit uddannelses-CV er så omfattende, som det er. Den bryder sig ikke om den del af mig, der søger mere ro og stabilitet i tilværelsen. Det forstår jeg nu og uden den stemme var jeg jo heller ikke kommet ret langt. Du holder hjulene i gang, kære indpisker, og tak for det.

Jeg rummer en perfektionist - den er dog aftagende over de sidste par år. Men alligevel, boligen MÅ da gerne være lækker, maden smage godt og være fra en spændende kogebog, håret klippes de rigtige steder, men det kaldes måske mere snobberi? Steen ville kalde det sippet! :-)

Jeg rummer en glad energi - hende der har lyst til at danse hele natten, og også gerne flirte lidt oveni. Hende der har lyst til at fjolle selvom fødselsdatoen siger 1973. Hende der overhører den indre kritikers stemme. Den kommer sjovt nok nemmest frem ved samtidig indtagelse af alkohol. Måske jeg skulle prøve at forsøge om en sodavand - og så helst den fra Søbogård! (der var perfektionisten igen) - ikke er nok? Men hvis jeg kun lyttede til min glade energi hele tiden, ja så fik jeg vel aldrig rigtig udført noget, men hold op hvor ville jeg smile noget mere! :-)

Jeg rummer et STORT kærlighedshungrende barn - hvis nogle viser det omsorg, så hager jeg mig fast til vedkommende. Måske også mere end sundt er. For jeg har svært ved at give slip og blive i min egen krop, min egen sfære, når jeg laver det nummer. Det medfører ofte stor forvirring og smerte, for jeg bliver jo nødt til at blive i mig selv. Jeg har nu lært, at kærlighed ikke handler om tilknytninger, det er en energi, en følelse. Den kan ikke stille krav. Den kan bare være. Så kære lille barn, du fik den kærlighed, du fik. Resten må du hente hos dig selv.

Jeg rummer mange flere del-Selver (indre stemmer). Det gør du også! Blevet inspireret? Der er hjælp at hente i bogen "Bliv bedste ven med dine værste sider".

Annedorthe takker af for nu. Underligt at se sit eget navn der sort på hvidt og så tænke, hvem fanden er hun?

5. november 2005

Om kunsten at bakke her i livet


Jeg er nået frem til en ny erkendelse ud i den svære livskunst: Det kan være godt at bakke baglæns!

Nogen gange går livet lidt for stærkt. Det kender vi sikkert alle. Jeg har opdaget glæden ved at sætte livet i bakgear og samle op, hvad man ved en fejl kom til at smide ud i farten. Har fx fået genskabt kontakten med en meget god ven takket være denne nye erkendelse.

Velkommen tilbage til Steen!

Og hvem ved, hvad jeg mere bakker mig frem - eller tilbage! - til.

Stilhed

Hvilken ro! Et døgn med en syv-årig pige i MGP-alderen er forbi. Der kan nu også danses helt fantatisk til "Du kan svæve rundt" med Nikolaj & Piloterne!

Hvilken nydelse det var. Hvilken glæde det er bare at være den bedste og sødeste moster.
Og så den lille bitte snert af misundelse. Jeg vil også ha' sådan en dejlig pige. Én er nok. Behøver ikke tre som min søster. Bare en. Kald mig skruk. Det er OK med mig.

Men så igen. Roen er også en nydelse. Den der "Nu er hytten helt min egen"-følelse. Sådan er det her i livet. Man kan ikke altid få det hele.

Selvom det er dejligt at drømme, at man kan.

4. november 2005

Ratløshed


Kender I den der uro?
Nogen kalder dem vist sommerfugle i maven.
Jeg kalder det rastløshed.

Tror det er et tegn på at jeg er ved at være "rask" (hvad end det modsatte så er?)
Kroppen vil ud, den vil deltage, den vil bidrage, den vil forundres igen.

Planen er at jeg skal arbejde lidt på mit projekt (ja - suk!), men kroppen fiser ud i køkkenet efter en bolle, fingeren glider over tastaturen og vupti, har man tjekket sin mail for gud hvilken gang i dag. Kunne jo være nogen ville sige hej.

Katten ligger på sofaen og gør sig til. Kunne jo være man skulle rejse sig og klø den lidt på maven. Gad vide om den kender til rastløshed?

Bedste medicin lige nu? En gåtur, helt klart!

Jeg - en blogger

Tak for inspirationen, Claus.
Blog oprettet. Idé mangler.
Tanker er der nok af. Deraf titlen.
Det skal nok blive godt - en dag.

Tjek Tankefeltterapi på http://www.tankefeltterapi.info/
Det er der jeg placerer mine tanker lige pt.
Og banker løs.