.... ham raskhedsguden for at have hørt mine bønner. I hvert fald er jeg i dag væsentlig mere frisk end i går og har også klaret at holde lidt fødselsdag for ham charmetrolden af en nevø, der fylder to år på onsdag.
..... også Katrine Marie Guldager for fabelagtig, identitetsspejlende og nærværende selskab med bogen "Lysgrænsen". Jeg mangler kun 40 sider og de skal læses med nænsomhed, for det er en bog, jeg ikke lige har lyst til at slippe, en bog der i den grad giver mig en følelse af at blive mødt, forstået, at være i samme båd. For eksempel beskriver Katrine Marie en fase i psykoanalysen hvor hun ikke anede, hvem hun selv var, en fase hvor et gammelt og et nyt jeg kæmpede om pladsen. Jeg kender den følelse fra min egen proces, den er ækel og modbydelig, men den er nødvendig og givende i sidste ende. Læs indlæg fra november 2005.
...... for at jeg igen har økonomisk råderum til at genoptage samtalerne med min terapeut Helle. Jeg skal se hende igen efter påske. Det bliver godt. Jeg vil blandt andet fortælle hende om Katrine Maries bog, måske låne den ud til hende, som jeg før har lånt hende bøger (elsker jo at dele min bøger med min omverden) og jeg vil især bruge Helle til at indøve større tålmodighed, og endnu større tro på at jeg virkelig, virkelig er værd at elske ........ For det er jeg, men jeg synes, det er ærgerligt, at jeg alligevel kommer i tvivl, at min hjerne spiller mig et puds og pludselig bliver bange for at miste og gå glip af al det gode, der venter mig.
..... også Katrine Marie Guldager for fabelagtig, identitetsspejlende og nærværende selskab med bogen "Lysgrænsen". Jeg mangler kun 40 sider og de skal læses med nænsomhed, for det er en bog, jeg ikke lige har lyst til at slippe, en bog der i den grad giver mig en følelse af at blive mødt, forstået, at være i samme båd. For eksempel beskriver Katrine Marie en fase i psykoanalysen hvor hun ikke anede, hvem hun selv var, en fase hvor et gammelt og et nyt jeg kæmpede om pladsen. Jeg kender den følelse fra min egen proces, den er ækel og modbydelig, men den er nødvendig og givende i sidste ende. Læs indlæg fra november 2005.
...... for at jeg igen har økonomisk råderum til at genoptage samtalerne med min terapeut Helle. Jeg skal se hende igen efter påske. Det bliver godt. Jeg vil blandt andet fortælle hende om Katrine Maries bog, måske låne den ud til hende, som jeg før har lånt hende bøger (elsker jo at dele min bøger med min omverden) og jeg vil især bruge Helle til at indøve større tålmodighed, og endnu større tro på at jeg virkelig, virkelig er værd at elske ........ For det er jeg, men jeg synes, det er ærgerligt, at jeg alligevel kommer i tvivl, at min hjerne spiller mig et puds og pludselig bliver bange for at miste og gå glip af al det gode, der venter mig.