27. marts 2007

Underligt!

Jeg er åbenbart både svagere og stærkere end jeg lige troede; det må være det med at polerne udvides når man vælger ikke at leve i det trygge midterfelt?

Helle supplerede med at sige, at for at kunne være lykkelig (hvilket jeg også kan) så er den anden side, smerten, så meget dybere og intens. Til gengæld kan den være overstået på 3 døgn, (hvor det for andre måske tager måneder), og på den måde kan man lettere komme videre, mod ny lykke .... Det giver mening!