Julemåneden står for døren og det er godt! Jeg kan nemlig godt lide december (meget bedre end november).
Julekassen er allerede fundet frem, for hvis der skal (børne)jules her i det Kringske hjem, har vi kun 2 x 7 dage til det. Det bliver jeg lidt trist over. Havde gerne undt Arthur at opleve en sammenhængende julemåned.
Men så må jeg tilpasse julen til de nuværende betingelser. I stedet for en pakkekalender med numre indfører jeg en julesok med daglige eftermiddagsgaver (de er i hus). Vi skal også have et juletræ allerede i næste uge, så vi kan nå at pynte og nyde ...
Så er der det med julen og "koster mange penge". Lige præcis i december gider jeg egentlig ikke være i hyppig dialog med det private Finansministerium, men netop i år er jeg måske nødt til at tænke: "mad eller materialsme"?
Men hey "Jul på budget" lyder egentlig mere moderne og trendy end "Jul med overflod" ... Og hvem vil ikke gerne være trendy? Og sådan fik jeg reddet julestemningen alligevel :-)