Havde for nylig en god snak med en veninde om det at tackle uvished, ventetid og de ting i livet, vi ikke selv har kontrol over og fx må afvente andres vurdering af.
Vi kom frem til, at en god måde at håndtere uvisheden på er at flytte fokus. Kaste sin energi efter de ting, man rent faktisk selv kan gøre noget ved her og nu, mens man venter på, at de andre ting falder på plads.
Man kan lave en tavle (indre eller ydre), hvor man placerer "venterne". Så hænger de der og forstyrrer måske ikke så meget. Med tiden kan man pille dem ned og håbe der ikke straks kommer nye til.
Så er der den anden tavle. Den med opgaver, man selv har indflydelse på. I mit tilfælde er det jobsøgningen. Der er kun mig til at skaffe mig tilbage i arbejde. Og jeg er jobklar som aldrig før.
Goddag fokus!
Farvel uvished!