Bare så bloggen ikke kun handler om graviditet (Hvad sker der lige med kvinders hjerner i den fase af livet?? ;-)) så har jeg altså også nyt fra bogfronten at berette:
Har nemlig fået læst Tolstojs "Krig og fred" her hen over sommeren, og det er en ganske god bedrift synes jeg selv.
Udover at det altid er tilfredsstillende at få læst en klassiker,så var jeg også godt underholdt undervejs. Der er noget fascinerende at blive draget ind i så stort et persongalleri og denne gang havde jeg - i modsætning til Anne Karenina - ikke så store udfordringer med at holde rede på de enkelte familier. Romanen er jo meget mere end familiedramaer og -intriger. Man får et ganske fint indblik i tiden omkring Napoleon-krigene og lærer en del om datidens krigsførelse, omend Tolstoj hele tiden udfordrer de historiske facts ved at diskutere historiens gang ud fra tilfældighed kontra bevidst strategi. Til sidst kammer hans filosoferen over netop dette emne efter min mening noget over, men imponerende alligevel!