4. august 2009

Midt om natten ....

Kan ikke sove. Nogen har sparket(?) mig vågen :-)

Så hvorfor ikke gøre det, jeg skulle have gjort i flere uger nu: opdatere min blog.

Har haft det ligesom når der går for lang tid mellem man får kontaktet en veninde; det bliver sværere og sværere at få løftet det rør, fordi der er så meget der skal indhentes.

Siden sidst:

Besøg af Sarah
Sarah (8 år) tog selv toget fra Rødekro til København og var her onsdag til lørdag. I den periode nåede vi en række hyggelige ting, inkl. Flying Superkids, Zoologisk Have og Harry Potter i biografen.

Se billeder fra hendes besøg på Picassa

Teater
Lige som sidste havde vi sammen med Jeppe & Sonia bestilt billetter til årets Grønnegårds-forestilling. Også i år var det et Holberg-stykke, nemlig "Den stundesløse".



Rømø

Den sidste uge af juli tilbragte vi på Rømø, i mine forældres sommerhus. Nogle dejlige dage med afslapning, cykelture, en tur til Ribe, fødselsdag for Sarah og sågar en badetur i Vesterhavet på den eneste deciderede sommerdag.

Se billeder fra Rømø-turen her

Den "lille" mave
Siden sidst har jeg nu været til det første jordemoder-besøg, som dog gik ret hurtigt. Fik dog lov til at høre babyens hjertelyd. Men ellers blev jordemoderen og jeg hurtig enige om at alt var i skønneste orden. Og godt for det :-)

Og på Rømø mærkede jeg de første livstegn fra baby, i form af bobler i maven - som siden er blevet til små puf/spark.