140 dage tilbage eller nøjagtig 20 uger til terminsdatoen.
Ville ønske jeg kunne tænke: "Jamen, det er da ingen tid. Det er jo lige om lidt." Men jeg ville lyve, hvis jeg påstod at det er den slags tanker, der flyver gennem mit hoved.
Men her er de gode argumenter for at storken og lillemanden alligevel gerne må vente med at ankomme:
- Vi har endnu ikke købt en (ny) bil, han kan transporteres rundt i
- Heller ikke en barnevogn, eller noget andet udstyr for den sags skyld
- Jeg har stadig et par strikkeprojekter, jeg gerne vil nå
- Projekt "sy puder og hynder" afventer også
- Retorik-studiet bliver nok nemmere at gennemføre uden ammehjerne
- Der er en bunke opera-dvd'er jeg gerne vil igennem i fred og ro
- Samt et par romaner eller tyve.