11. december 2007

Atjuu!!


Jeg har igennem længere tid observeret, at jeg begynder at nyse når jeg drikker vin ......

Jeg har vel tænkt, at det var noget forbigående, men i går aftes hvor jeg var til julehygge med afdelingen var det helt slemt. Måtte gå tidligere hjem og nøs den halve nat!

Det er ikke godt!!

Mine kolleger mener, at det er pga enten svovl eller sulfitter og at jeg skal prøve med økologisk vin eller i hvert fald vin uden sulfitter.

Et tjek på Fødevareministeriets hjemmeside giver:

Svovldioxid og sulfitter
Svovldioxid danner sammen med vand svovlsyrling. Svovlsyrlings salte hedder sulfitter. I produktion af fødevarer bruges både svovldioxid og sulfitter.

Anvendelse
Svovldioxid og sulfitter har flere funktioner. De virker bl.a. konserverende, fordi de hæmmer vækst af bakterier, gær- og skimmelsvampe. Desuden virker de som antioxidanter, og de kan forhindre brunfarvning af fx abrikoser og hvide grøntsager, fx kartofler og peberrod.

Forekomst
Svovldioxid findes naturligt i løg og kål, der indeholder 10-20 mg pr. kg. Det kan desuden dannes naturligt i små mængder ved gæring. I vin kan dannes 10-30 mg pr. liter og i øl 0,2-10 mg pr. liter.

Vin må i alt indeholde 160-210 mg svovldioxid pr. liter – søde typer må indeholde op til 400 mg pr. liter. Der er generelt mere svovldioxid i hvide vine end i røde og mere svovldioxid i søde vine end i tørre. Der er ikke mere svovldioxid i billige end i dyre vine.

Det svenske Vin & Sprit AB kontrollerer løbende svovldioxidindholdet i den vin, de importerer. De finder et gennemsnitligt indhold i rødvin på 80 mg pr. liter og i hvidvin på 180 mg pr. liter.
Da svovldioxid er nødvendig i fremstillingsprocessen, kan man ikke købe vin uden svovldioxid. Også vine af økologiske druer indeholder svovldioxid.

Mærkning
Svovldioxid og sulfitter har E-numrene E 220-E 224 og E 226-228 (se her) og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx ”Konserveringsstof: E 220” eller ”Konserveringsstof: Svovldioxid”. I andre EU-lande er det ikke obligatorisk at mærke vin med indhold af sulfit. Det bliver det fra slutningen af 2005.
_________________________

Men allright, nu jeg allligevel er ved at tænke over mit liv og lave småjusteringer (som fx musikstil), så kan jeg vel også leve med at skulle have min egen vin med ud til fester. Nu gælder det bare om at finde nogle jeg kan tåle!

Kryds fingre for det. For ellers bliver der for alvor tale om en identitetskrise!! :-)