Klokken er 13.30 en tirsdag eftermiddag og jeg har pludselig alverdens tid tilovers og tæller i grunden bare minutterne til jeg kan pakke tasken og bevæge mig over mod vuggestuen.
Børnehuset Tesdorpfsvej
Man må jo godt hente sit barn tidligt, men i fredags var vi der kl 13.15, hvor Arthur sov, i går ventede jeg til kl 14, men da sov han sådan set også, så i dag vil jeg se om 14.30 er et mere korrekt tidspunkt.
Så har han også været der siden kl 9 i morges og det er al rigeligt for mig; jeg er temmelig glad for at vi ikke er nødt til at have ham derovre i 7-8 stive timer lige foreløbig (forhåbentlig aldrig!).
Ikke fordi pædagogerne ikke er søde (for det er de og respekt for deres arbejde i øvrigt!), maden ikke er fremragende (for det er den) og lokalerne ikke er i top (for det er de naturligvis nu hvor det er en nyåbnet institution), men bare fordi man sgu' da savner sit barn helt vildt.
Her er jo også alt for stille!! :-)
Sådan en start i vuggestue sætter i øvrigt gevaldig skub i udviklingen; så meget at jeg næsten ikke kan genkende min "lille" dreng. Han er blevet meget mere mobil (kravler og rejser sig op af alt), "snakker" også mere og højere og så har han puttesyge der sidst på eftermiddagen, men det er der da ikke noget at sige til, for nok er pædgogerne søde og omsorgsfulde men individuel puttetid på skødet kan der selvsagt ikke være meget af med de normeringer (2½ medarbejder til 12 vuggestuebørn!).
Min store, "lille" dejlige, kravlende (vuggestue)dreng
