Selvom Arthur vågnede med feber (38 gr.), så havde vi faktisk en rigtig hyggelig dag. Og far var også hjemme med en halv "barns 1. sygedag".
For Arthur gik dagen med at
- spise morgenmad og åbne kort + et par gaver
- gå tur, bl.a forbi Lagkagehuset, som jo altid giver en gratis rosinbolle til de små kunder
- sove 1½ time (godt varm og træt!)
- spise frokost og kigge på flere fødselsdagskort, netop ankommet med posten
- tegne - med nye tusser, fra naboerne
- modtage blomster fra New Zealand (tak!)
- se masser af film (Cirkeline, Peter Pedal, Rasmus Klump, Postmand Per) - det må man nemlig godt, når man er syg og for svag til at lege
- se os spise et kæmpe stykke lagkage og selv nyde en banan og figenstang
- gå endnu en tur med mor i klapvognen
- sove lur igen
- spise aftensmad (menuen: rodfrugter, laks, ris og sovs)
- blive badet af far og puttet i ny badekåbe (gaven fra os)
- se tv-avis med os (noget omkring efterlønsreformen) og så begyndte han sjovt nok at gabe!
Det var en dejlig fødselsdag, feberen til trods.
"Gaven" til jer andre: Nyt fotoalbum med den 1årige