Ikke alene oplever jeg et stigende velvære i kroppen her på Varberg Kurort. Jeg gør mig også nogle spændende nyopdagelser!
I går aftes så jeg fx The Blues Brothers, som jeg af en eller anden mærkelig årsag aldrig(!) har set.
Sikke en fest, rent musikalsk i hvert fald. Alle biljagterne og handlingen var ret so 80's - men Belushi & Akroyd var superseje i deres sorte outfit.
I går fik jeg en anden mere kropslig oplevelse, idet jeg lå 35 minutter i en flydetank. Vandet er varmt og fyldt med salt, så kroppen flyder helt af sig selv.
Jeg ved, at der findes et par steder i København (fx hos Floatzone), hvor man kan booke tider til floating - og det er rart at vide, hvis man en dag skulle blive superstresset (hvilket jeg så ikke var i går efter hele 3 dages wellness-ophold).
Og endelig, har jeg ved den store morgenbuffet haft fornøjelsen af at prøve spirulina-juice, som smager intet mindre end fantastisk og det er jo heldigt, eftersom det skulle væres supersundt.
Spirulina er - iflg. vores allesammens Wikipedia - handelsnavnet for nogle spiselige cyanobakterier. Det er især Arthrospira platensis og Arthrospira maxima der sælges under handelsnavnet Spirulina. De var tidligere klassificeret under slægten Spirulina; men er nu flyttet til slægten Arthrospira. De indeholder proteiner og supplerer dermed med vigtige aminosyrer. Mere end 50% af tørvægten er protein.