Venskab er kendetegnet ved at man betror sig til hinanden om tanker, ønsker, følelser og forhold, som man almindeligvis ikke udleverer i omgang med andre. Især i ungdomstiden - men også senere - kan dette give bekræftelse på et forholdsvis dybt plan. Man oplever, at den anden er optaget af lignende fantasier, har omtrent de samme behov og er plaget af den samme usikkerhed og de samme typer konflikter som en selv.
Under forhold hvor det indre univers af tanker, følelser og fantasier anses som noget privat, hemmelig og ofte skammeligt, kan nære forhold tjene til at dæmpe angst, ensomhed og skyldfølelse ved at den private verden til en vis grad kan deles med andre. Mindst lige så vigtig er det nok, at man gennem venskab får kendskab til samlivsforhold, som til en vis grad er forskellige fra ens egne. Man oplever, at andre måder at leve og tænke på end de man selv er opdraget til, kan være af værdi.
Socialt indebærer venskab også en gensidig forsikring om, at hvis man kommer i vanskeligheder, kan man regne med hjælp og støtte fra den anden.
Venskab har altså to hovedformål: Gensidig psykologisk og materiel støtte.
Der er tegn på, at det ikke længere er så almindeligt at gå ind i meget nære og forpligtende venskaber i vore dage. Dette kan skyldes, at ægteskab og andre former for stabile parforhold i vort samfund i større grad end tidligere bygger på seksuel og psykologisk tiltrækning.
Ægteskabet varetager dermed måske mere end tidligere behovet for identitetsbekræftelse og intimitet. Dertil kommer at samfundet i langt højere grad end tidligere forsøger at sikre sine medlemmer et materielt minimum. Det bliver derfor antagelig mindre nødvendigt med den gensidige forsikringsordning, som venskaber også indebærer.
Venskab i vort samfund ser mere ud til at have karakter af forholdsvis uforpligtende og nøgternt samvær mellem mennesker, som kan lide hinanden og har glæde af at gøre ting sammen. I den forstand er der måske ingen grund til at beklage, at det intime og interessebevarende venskab er på retur.
En mindre optimistisk fortolkning af dette forhold vil imidlertid være at betragte det som udtryk for en social atomiseringsproces, som hænger sammen med den høje grad af social, geografisk og økonomisk mobilitet, som kendetegner de vestlige industrisamfund. Da det især er oplevet lighed, der fører til at folk bliver venner, vil alle forhold som fører til ulighed indebære, at venskabelige bånd svækkes eller brydes."
Fundet her
