Der vader folk ind og ud af mit liv - egentlig ikke noget jeg synes er så fedt, men det er nok en af medaljens berømte bagsider, når man som jeg er er aktiv i et singlenetværk.Men så er der også mennesker, der er kommet tilbage for at blive. Ida fx - min Grønlandsfarende veninde, der nu bor mindre end 500 meter fra min hoveddør. Og veninder der får søde kærester, som pludselig også er en del af mit liv. Herligt. Og velkommen til Jeppe :-)
Humøret, overskuddet, livsglæden er - sammenlignet med sidste år på denne tid - af en hel anden verden. Jeg besøger Helle, min terapeut, nu og da men mere fordi det føles trygt end fordi jeg har den store brug for en terapeutisk samtale. Det er dejligt, det er befriende, det er fanme sejt - at jeg er kommet ud på den anden side, endda med mere livsglæde og -begejstring end før min berømte krise.
Mine besøg i kirken er reduceret noget på det seneste, men jeg er sikker på det vender tilbage når efteråret og vinteren sætter ind. Ligesom biografturene, vandreturene (ups! skal huske at forny medlemskab af DVL), læseklubaftenerne ...... Nice!
