Og det er der ikke som sådan noget overraskende i! Men forestil jer glæden ved at opdage, at jeg havde en Paul Auster-roman stående, som jeg egentlig troede jeg havde læst - men det havde jeg ikke!
Og forestil jer så den fryd, der meldte sig, da jeg endte med at læse den i ét stræk. Det føles som oceaner af spildte bogminutter siden jeg sidst har præsteret at læse en roman i en mundfuld, ja overhovedet at afslutte en sådan!
Det skyldes helt sikkert træthed, manglende koncentrationsevne, for meget andet støj.
Men nu! Nu er min indre bog-gnasker måske på retur? Det skal fejres! Med en tur i boghandlen.
Og hov! Endnu bedre. Jeg slukkede for mine mobile devices imens. Dogme i bedste udfoldelse!
