Denne morgen vågnede jeg på den bedst tænkelige måde.
Arthur krammede og sagde: "Du er lækker, mor, du er smuk!" og så kom der ellers en sand regn af komplimenter: Du er god til yoga, du er god til at stå tidligt op(?), du er god til at spille labyrintspil etc.
Han toppede det med at sige: "Jeg synes, at du er forelsket i mig."
Og ja, for fanden, det ER jeg! :-)