Her er en "videnskabelig" forklaring:
Retfærdighed er et begreb, hvis indhold adskillige gange har været underlagt en filosofisk såvel som juridisk behandling. Der findes ingen almengyldig definition af begrebet. I sin mest grundlæggende form er "retfærdighed" straf og belønning sat i system. I forlængelse af dette kan man sige, at retfærdighed udelukker vilkårlighed og dermed er begrundet i et etisk valg.
Den danske retsfilosof Alf Ross har påpeget, at retfærdighed i fleste tilfælde anvendes synonymt med lighed, og en definition af retfærdighed kan derfor være at "de lige skal behandles lige" – dvs. hvis man opfylder bestemte kriterier (således at man kan bestemmes i en kategori), så skal man også behandles derefter for at blive retfærdigt behandlet. Derfor er retfærdighed ifølge Ross en subjektiv følelse. [fra Wikipedia]
Men er det så sådan, at hvis man bare er sød, venlig, givende, .... nok, så har man ret til at få det samme igen? Hvis man fx ofrer sin karriere for at blive mor, har man så fortjent at få samme karriere tilbage senere i livet? Hvis man går med til at overholde sin del af en mundtlig aftale, kan man så forvente, at den anden part også overholder sin?
Jeg mangler stadig at få svar på disse filosofiske spørgsmål, opleve at det er sådan det er. Og jeg tror ikke (længere) på, at den, der ofrer alt, får det hele igen. Jeg må nok lære at give uden at forvente at få noget igen. Smide mine tanker om retfærdighed over bord. Og så finde glæde i at give, ubetinget. Den rene altruisme.*
Og det er vel også filosofien bag julegaver: Give fordi man har lyst. Ikke for at indfri en gæld eller opretholde modtagerens retfærdighedssans.
Således et indlæg her fra livets skole!
Og måske jeg skulle genlæse dette kloge blogindlæg tilbage fra 2008
* Skulle det ikke lykkes for mig at efterleve dette, håber jeg bare, at juraen alligevel er på min side.
