En STOR dag!

Så kom vi i mål! Vi er ikke længere forældre til en baby, men en 1årig dreng!

Selvom Arthur vågnede med feber (38 gr.), så havde vi faktisk en rigtig hyggelig dag. Og far var også hjemme med en halv "barns 1. sygedag".

For Arthur gik dagen med at

• spise morgenmad og åbne kort + et par gaver
• gå tur, bl.a forbi Lagkagehuset, som jo altid giver en gratis rosinbolle til de små kunder
• sove 1½ time (godt varm og træt!)
• spise frokost og kigge på flere fødselsdagskort, netop ankommet med posten
• tegne - med nye tusser, fra naboerne
  
• modtage blomster fra New Zealand (tak!)
  
• se masser af film (Cirkeline, Peter Pedal, Rasmus Klump, Postmand Per) - det må man nemlig godt, når man er syg og for svag til at lege
• se os spise et kæmpe stykke lagkage og selv nyde en banan og figenstang
  
• gå endnu en tur med mor i klapvognen
• sove lur igen
• spise aftensmad (menuen: rodfrugter, laks, ris og sovs)
• blive badet af far og puttet i ny badekåbe (gaven fra os)
• se tv-avis med os (noget omkring efterlønsreformen) og så begyndte han sjovt nok at gabe!

Det var en dejlig fødselsdag, feberen til trods.

"Gaven" til jer andre: Nyt fotoalbum med den 1årige

At savne ....!

Så blev der endelig ro/tid til årets første indlæg, som kommer til at handle om det, der optager mig allermest lige i øjeblikket: Vuggestuestart ....

Klokken er 13.30 en tirsdag eftermiddag og jeg har pludselig alverdens tid tilovers og tæller i grunden bare minutterne til jeg kan pakke tasken og bevæge mig over mod vuggestuen.


Børnehuset Tesdorpfsvej

Man må jo godt hente sit barn tidligt, men i fredags var vi der kl 13.15, hvor Arthur sov, i går ventede jeg til kl 14, men da sov han sådan set også, så i dag vil jeg se om 14.30 er et mere korrekt tidspunkt.

Så har han også været der siden kl 9 i morges og det er al rigeligt for mig; jeg er temmelig glad for at vi ikke er nødt til at have ham derovre i 7-8 stive timer lige foreløbig (forhåbentlig aldrig!).

Ikke fordi pædagogerne ikke er søde (for det er de og respekt for deres arbejde i øvrigt!), maden ikke er fremragende (for det er den) og lokalerne ikke er i top (for det er de naturligvis nu hvor det er en nyåbnet institution), men bare fordi man sgu' da savner sit barn helt vildt.

Her er jo også alt for stille!! :-)

Sådan en start i vuggestue sætter i øvrigt gevaldig skub i udviklingen; så meget at jeg næsten ikke kan genkende min "lille" dreng. Han er blevet meget mere mobil (kravler og rejser sig op af alt), "snakker" også mere og højere og så har han puttesyge der sidst på eftermiddagen, men det er der da ikke noget at sige til, for nok er pædgogerne søde og omsorgsfulde men individuel puttetid på skødet kan der selvsagt ikke være meget af med de normeringer (2½ medarbejder til 12 vuggestuebørn!).



Min store, "lille" dejlige, kravlende (vuggestue)dreng