8. januar 2008

Mandag: velvære og kultur og god fangst!

Årets første massage (job frynsegode). Der er booket tid fast hver mandag kl 15 i de kommende måneder.


Drømmespil på Betty Nansen. Intet mindre end fremragende, stående-bifald-fremkaldende præstation af Sofie Gråbøl. Også god scenografi.

I øvrigt min debut på Betty Nansen; jeg var ikke overvældende imponeret - slet ikke over deres underlige sidebalkon-sæder, men hey - vi var også lidt sent ude med at bestille billetter, og er trods alt glad for at have set stykket ......




Omkring midnat: Musen - der har huseret i køkkenet i flere uger - blev fanget i musefælde købt i Silvan samme dag. Glad for at det kunne gøres på en human måde. Og ja, musen blev sluppet løs igen - et pænt stykke fra matriklen!