Først sad jeg fast i metroen (vores tog skulle bogstavelig talt rebootes! for at komme ind til Nørreport Station, hvor jeg i al hast måtte skifte til en ny metro) og løbe - fuck høje hæle! - for at nå at indtage vores - i øvrigt udmærkede - pladser på Den Gamle Scene, Kgs. Nytorv.
Så gik tæppet og der var oplevelse for mange sanser, dog lidt en udfordring at skulle følge med i teksten over scenen, musikken og sangerne på én gang. Det er vel netop derfor garvede operafolk ser det samme stykke igen og igen for at kunne rette opmærksomheden mod blot en af tingene. Jeg tror Christina og jeg er ude i noget med at låne/købe musikken og lytte til den igen.
Hvordan var det så at se en opera? Jeg indrømmer, at der var passager hvor jeg sad og tænkte på andet, hvor jeg syntes det var lidt langtrukkent (især når de "snakke"-synger), men slutningen var det hele værd: stor dramatik og pragtfulde tenorer!
Og jeg skal helt klart se opera igen - måske som OperaBio
