Et bombardement af minder!

Nu er jeg sådan en, der ikke kan lade vær med at skrive. Det vil den flittige læser af denne blog nok have fundet ud af for længst. Så før jeg lagde mine tanker og oplevelser og hverdagsbetragtninger ud i cyberspace skrev jeg naturligvis i en god, gammeldags dagbog.

I dag fandt jeg lige stakken af notesbøger alias dagbøger frem fra gemmerne.

Her er et indlæg, der er 20 år gammelt (vildt!!):

Rinkenæs 25. juli 1987

Hej Dagbog

Nå, det er ved at være længe siden at jeg har taget mig sammen til at aflægge referat af mit liv. Ihh, hvor højtideligt! Nå, men jeg må heller få fingeren ud af stathullet. Altså ugen efter at vi var kommet hjem fra Østrig var vi herhjemme og jeg skrev sammen med Lone [min penneveninde i Roskilde] hele tiden. Jeg skulle jo derover om lørdagen.

Fredag d. 3 juli tog far, mor, Søren og jeg så til Odense. Majbritt blev hjemme, for hun skulle jo arbejde hos bageren. Da vi kom til odense fik vi kaffe. Vi spiste tidlig aftensmad, for far skulle til Midtfyns Festival. Jeg gik tidligt i seng, for jeg glædede mig til næste dag. Lørdagen kom og vi stod tidligt op, for jeg skulle med toget 9.11.

Morfar, mor, far og Søren kørte mig til banegården. Vi købte billet og ventede på toget til Roskilde. Det kom og (....... )

Jo - sikke en uskyldighed!! Der er vist ikke mange 14-årige, der lever SÅ "pænt"/kedeligt i dag!!

Og 10 år senere lyder det:

Århus 1. august 1997

Det er egentlig synd for dagbogens kronologiske forståelse at jeg skriver så sjældent. F.eks. har jeg det nu meget bedre mht. stofskiftet [fik konstateret forhøjet stofskifte den sommer], selvom jeg nu generelt set godt kunne have det bedre, hvis jeg tog mig sammen til at overholde en kur (ikke slanke-, men nærmere udrenselseskur), hvis jeg havde råd til zoneterapi-behandling og hvis jeg dyrkede noget mere motion. Men sådan er der jo så meget og indtægt er der ikke så megen af. Jeg har haft et sommervikariat som rengøringsassistent i en børnehave i Lystrup . Det har da givet lidt motion, men ikke så mange penge!

Preben [min kæreste] og Henning er netop kørt til Blokhus hvor de vil ligge i telt weekenden over. Det har voldt nogen problemer, idet jeg har holdt på min ret til at se ham bare engang imllem. Faktisk var jeg torsdag aften så ulykkelig, at jeg tudbrølende bad ham komme herop. At han så tog "fri" fra arbejdet i dag, har gjort at jeg nok kan undvære ham 2 dage. Set i bakspejlet virker min handling noget hysterisk, men jeg savner ham bare helt vildt hele tiden. (.....)

Ja, her er livets små kriser så begyndt at sætte ind hos den tidligere så naive sønderjyde! :-)

Men altså jeg må sige, at der er noget sandt over det Kierkegaardske udtryk om at "livet leves forlæns, men forstås baglæns"! Jeg må følge op på det om nye 10 år!!