12. december 2006

En særlig decembergave


Min mor og far var på besøg i weekenden. Ud over en kasse blandet vin (tak, far), havde min mor en lille pakke med påskriften decembergave med. Hun sagde jeg kunne åbne den, når jeg havde lyst.

På baggrund af den gode nyhed fra i går, tænkte jeg at det var en god anledning at pakke den op her til morgen. I pakken var der en sølv suppeøse-ske som har været min mormors. Nu skal det lige siges, at min mormor stadig lever (90 år - det lover godt!), men alligevel blev jeg helt rørt. Min mormor har betydet meget for mig gennem hele min barndom. Det var hende man ringede til, når man ville have ros og opmærksomhed. Altid var hun parat med en opmuntring og et klap på skulderen, modsat mine forældre som ikke er så gode ud i discilpinen ros.

Tag nu min fars kommentar i dag, da jeg fortalte den gode nyhed om ansættelsen: Ja, så må du se at blive fastansat i næste omgang. Hvad er det for en kommentar? Altid kan det blive bedre. Suk! Er forældre generelt bare sådan?