Solen skinner og det er søndag. Jeg burde være glad. Det er jeg så ikke!Humøret vendte i går aftes, da jeg - på vej i seng - glider på mit stuegulv og registerer at min krop er på vej i en retning, hvor jeg ikke har mulighed for at tage fra. Så der lå jeg - pladask - med hamrende hjerte og ondt i kroppen og tænkte: OK, hvem hjælper mig lige op her? Ingen!
Det var en ensom følelse. Jeg fik stablet mig på benene og gik - utilfreds med livet - i seng, hvor jeg er blevet lige indtil nu, kl 13!
Jeg tror det er godt, jeg skal på biblioteket i dag og afhente en reserveret bog. Den har titlen: Single på sidste vers.
Go' søndag til jer andre!
En af mine gode venner vil mene, at der er hormoner på spil her. Et kig i kalenderen kunne understøtte den teori, men så igen - kan det virkelig passe?
