8. februar 2010

14 dages-status

Alle forældre siger det og nu istemmer jeg mig koret: Tiden flyver, når man får børn!

Det er nu præcis 2 uger siden, jeg kæmpede med veerne inde på Riget, men i dag har budt på en noget anden - og behageligere(!) - kropslig oplevelse = "Ny mor-massage" betalt med jule-gavekortet fra min søde kæreste.

Oles barsel er ved at rinde ud og i morgen starter min lange barselsorlov (som pt. slutter 5. oktober), men jeg er klar!

For vi har været så heldige, at få en nem lille dreng. Så nem, at vi til vores egen overraskelse også har haft tid til at lave voksen-ting: hygge med den bærbare, læse, bage brød og pandekager, lave mad til fryseren, gøre rent, have besøg etc.

Selvfølgelig er vi også ramt af manglende nattesøvn (mest mig) og usikkerhed over for alt det nye, men det vidste vi jo ligesom godt fulgte med babypakken.

Så vi føler os ikke fuldstændig blæst bagover, faktisk nærmest lidt overskudsagtige! Sådan nogle andre forældre muligvis kommer til at "hade"! Vi er dog ikke mere naive, end vi godt ved, at "idyllen" kan vende, men lige nu nyder vi det bare.

Og søde, søde Arthur, han har været igennem en række 1. gangsoplevelser: det første bad, den første tur i barnevognen, den første sut og den første alene-stund med far.

Og der følger mange flere i den kommende tid .....