»Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy
Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og
ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper
fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit
alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende
forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest,
hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt
barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de
andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes. «
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen
