En vinterkold fredag aften. Ingen planer. Droppede alle tanker om løbetur. Slog mig til tåls med, hvad der nu var i køleskabet. Tændte stearrinlys. Tog varmt bad. Og så fangede mine øjne bogreolen.
Og det er der ikke som sådan noget overraskende i! Men forestil jer glæden ved at opdage, at jeg havde en Paul Auster-roman stående, som jeg egentlig troede jeg havde læst - men det havde jeg ikke!
Og forestil jer så den fryd, der meldte sig, da jeg endte med at læse den i ét stræk. Det føles som oceaner af spildte bogminutter siden jeg sidst har præsteret at læse en roman i en mundfuld, ja overhovedet at afslutte en sådan!
Det skyldes helt sikkert træthed, manglende koncentrationsevne, for meget andet støj.
Men nu! Nu er min indre bog-gnasker måske på retur? Det skal fejres! Med en tur i boghandlen.
Og hov! Endnu bedre. Jeg slukkede for mine mobile devices imens. Dogme i bedste udfoldelse!