Just do it!

And so I did!

Forårs dokumania

I søndags skinnede solen, så man næsten skulle tro, at det var forår! Jeg skyndte mig at få det dokumenteret:

Fald ikke i lykkefælden!

Der er intet forkert i at være negativ.
Der er intet forkert i at være positiv.
Der er intet forkert i at fortælle de negative historier.
Der er intet forkert i at fortælle de positive historier.

Accepter enhver følelse og vælg herefter, hvor du vil placere din opmærksomhed.

Passer fint i tråd med den bog, jeg er ved at læse: Lykkefælden af Russ Harris.

En rask beslutning!

Jeg mangler i den grad motion og frisk luft i det daglige!
Jeg arbejder lige op til en stor skov med fint stisystem!!
Jeg har i dag fået mulighed for at gå ned i tid!!!
I morgen køber jeg et par løbesko. Bom!!!!
Og nu til yoga. OHmmm!!!!!

Hvad f... er meningen?

Jeg synes, jeg bliver udfordret på min evne til at håndtere uvished - igen og igen.

I skrivende stund er jeg så træt af at vente på diverse myndigheder, at det er begyndt at gå ud over mine forventninger til andre mennesker. Jeg ville fx gerne være åben og imødekommende over for ny kærlighed, men alene tanken om den uvished og sårbarhed, der følger med i starten af et nyt forhold, får mig til at slå bremserne i ... og sætte den del af livet på stand by.

Det er sikkert ikke den smarteste reaktion på afmagten over den uvished, jeg har levet med så længe. Men det er der, jeg er lige nu.

Jeg kan sagtens acceptere at vente, når bare jeg ved, hvor længe jeg skal vente. Men den oplysning kan jeg ikke få, og det er i sig selv frustrerende.

Imens tænker jeg over, hvad det er jeg skal lære af situationen. Og hvordan jeg håndterer den bedst: Skal jeg skrue ned for mine forventninger - til især det offentlige - eller skal jeg kaste mig ud i boksning og anden kontaktsport, så jeg kan komme af med mine frustrationer?

Eller er det bedre bare at råbe PISSE LOOOOORT! her på min blog?

Umiddelbar tilbagemelding på den sidste del: Hjalp ikke det store ... !

Hvis min seje mor kan ...

... så kan jeg også!

I dag startede min første dag som voksen!

Man må da for alvor være voksen, når man hyrer en anden til at gøre rent?

Og så er jeg iøvrigt ret godt tilfreds med at det er en mand. Jeg kalder ham foreløbig hr. Skrub.