... i Arthurs undermund er brudt igennem. Det har kostet lidt på pylrekontoen, men ikke værre end at kolde agurkestænger og lidt ekstra moderlig omsorg kunne lindre.Men apropos tænder, så er vi desværre også der, hvor barselstilværelsen begynder at trække tænder ud for mit - og dermed også andres - vedkommende.
Synes dagene går fra produktion af det ene måltid til det andet. Og selvom jeg bestemt nyder at glæde Arthur med nye smagsoplevelser og høre ham "mmmm"e sig igennem de mange små måltider, så må jeg indrømme, at jeg snart trænger til at nogen laver mad til mig eller nok snarere at gå lidt på kompromis med ambitionerne på hjemmefronten (læs: mere købemad eller bare rugbrødsmadder til de voksne, ok at bruge tørretumleren bare en gang imellem og den slags).
I hvert fald bare indtil Arthur kan spise samme mad som os, og Ole overtager barslen ;-)
