18. februar 2010

Så gik der tid med det

Nu er barselshverdagene langsomt ved at forme sig. Man kan dog endnu ikke sige at noget er typisk, men en dag som i dag har set cirka således ud:

06.30: Amning
07.30: Ole tager afsted på arbejde
07.40: Jeg hiver den bærbare med ind i sengen og tjekker mail/facebook
07.45: Konstaterer at Arthurs ble lugter mistænkeligt. Står op og skifter. Jo, den er go' nok. Det er en bonusble.
07.50: Giver Arthur sit tøj på og beslutter at stå op (eftersom det har været en god nat og jeg ikke er træt). Liften ind i stuen, Arthur ned i den.
08.00: Laver 5 tibetanere x 3 (for anden gang i denne uge). Det er godt at komme i gang med yogaen igen, men kan godt mærke at især maven skal trænes langsomt op!
08.10: Laver en skål branflakes med mælk.
08.15: Mere bærbar!
08.20: Arthur keder sig i liften, så han bliver taget op på skødet og snakket med. Vi når også lige et par runder af "Hjulene på bussen".
08.35: Amning og Arthur tilbage i liften.
09.00: Laver en kop kaffe, en rugbrødsmad med nutella (min nye last!) og skriver en indkøbsliste
09.30: Nogen er sulten igen, og det er ikke mig! Jeg må have lært drengen at spise lidt mere effektivt og ikke falde i søvn midt i buffeten!!
10.00: Touch down! Jeg benytter roen til at tage et langt bad. Får endda lagt lidt makeup!
10.30: Klæder sovende junior på i trøje, flyverdragt, hue og halstørklæde og pakker ham ned i barnevognen. Turen går til Frederiksberg Centeret (skal købe gave til Rebecca, som fylder 11 år(!) i dag), biblioteket (efter reserveret bog om amning, meget apropos dagens dont!) og Irma (småindkøb så Ole kan lave lasagne)
12.00: Hjemme igen. Ret sulten, men det er Arthur også - så han vinder!
12.45: Skifter ble og body
13.00: Får endelig lidt frokost, mens Arthur ligger med legestativet
13.30: Urolig og træt dreng, som gerne vil ligge på armen og synges for
13.45: Får ringet til Rebecca og sagt tillykke med fødselsdagen, mens jeg sidder og gynger Arthur i gyngestolen
14.00: Lægger ham i liften og håber han falder i søvn af sig selv.

Ja og så skete der det at Ole kom tidligt hjem fra arbejde, faktisk allerede halv tre! - og så kom jeg fra det med at få noteret dagens aktiviteter, men vi fik hvilet alle tre, Ole lavet lasagne og så gik jeg omkuld kl 20!

Og nu er det for længst blevet fredag aften. Som tiden dog flyver! Bare for at gentage mig selv .....