Hvor lagde jeg babyen?

Er titlen på den bog og det foredrag, jeg lod mig lokke til i går aftes. Og det var bestemt underholdende og ikke mindst relevant - for en som mig, der står på spring til det dersens barselsliv, som mange - mere eller mindre kendte personer - efterhånden gerne vil give deres personlige beretning om.

Men jeg kan altså ikke helt relatere mig til bogens forfatter, om end hun er både humoristisk og selvironisk i sin bog. For hun var ved gud noget naiv, inden hun tog fat på barslen. Hun troede hun skulle have 6 måneders ferie!! Og havde helt urealistiske forestillinger om hvor perfekt det hele skulle være. Og så er det da klart at man bliver ret chokeret og må forfatte en dagbog om alt der, der bare overrumpler en.

Men hun er som sådan undskyldt:

• hun var åbenbart den første i omgangs- og familiekredsen, der skulle være mor og havde ingen nære referencerammer
  
• hendes mor er død og kunne derfor ikke preparere hende
• hun kom fra et karrierejob i modebranchen, hvor man ved gud ikke går på barsel (som hun selv sagde)

I bogen - som jeg er ved at læse - vrænger hun på næsen af det glansbillede, man kan få af at læse om mor-rollen i magasinerne "Vi forældre", ved at læse bøgerne "Kernesund familie" og se kronprinsesserne (eller klonprinsessserne, som hun vittigt kalder dem) Mary og Marie skride ud fra Rigshospitalets fødselsgang med den perfekt svøbte bay, i højhælede sko, glattet hår (frisøren blev kaldt ind), nyt lækkert tøj (sponsoreret af et eller andet dansk designfirma) og perfekt make-up (stylisten var der også).

Jeg synes måske bare, hun selv - Julia - er med til at tegne et andet slags "ideal"-billede; af den der Østerbro-karriere-mor med lækker musiker-kæreste, der nok bliver grebet af panik og lige lovlig meget brystbetændelse, men som alligevel er langt mere privelligeret end den enlige mor ovre i Vestjylland (bare for at vade i fordommene), som nok ikke synes det er ihh og åhh så synd for nybagte Københavner-cafe-latte-mødre, fordi de stadig ikke kan passe deres designer-jeans efter 4 måneders barsel.

Men læs selv med på hendes blog - og se hvad du synes .....

Selv ved jeg ikke rigtig om jeg skal grine eller græde.