Ja, det er ikke pænt at bande - men f*** hvor er jeg træt af kvalme!!
Nu er i dag også særlig slem, men min bedste ven i nøden - cola(!) - synes at have reddet mig lidt igen ......
Tror bare det er vigtigt at fokusere på, at der også er gode dage. Dage hvor jeg rent faktisk får udrettet noget - som fx at strikke min bluse færdig, starte på projekt surdejsrugbrød og den slags hausfrau-ting :-)
Og glæde mig over at vi var til scanning i går og alt så rigtig fint ud, sagde den private scanningsjordemoder. Det var en meget stor oplevelse at se den lille filur ligge der og ligne en rigtig baby - trods de kun 3 cm. Og sparke med benene kunne han/hun også!
Nu da det var en scanning i det private, fik vi også en hel lille dvd med hjem fra scaningen. Det kan være jeg uploader den her en af dagene ........
Og ellers vil jeg bare sige tak fordi I har taget så godt imod det nye privat-koncept her på bloggen. Og tak for lykønskninger fra både nær og fjern ......