Projekt hundehvalp har udviklet sig til lidt af en gyser.
Vi var jo skrevet op hos en kennel i Græsted med hvalpetermin 2. april, men de meddelte i weekenden, at alle hvalpe desværre døde under et dramatisk kejsersnit!! Snøft!
Heldigvis havde vi samme uge kontaktet Kennel Fodnote i Sakskøbing og skrevet os op til en hvalp der.
Hun har i dag ringet og lagt en besked på Oles telefon om, at vi gerne må bekræfte vores interesse, da der er ved at være udsolgt!!
Heldigvis nåede Ole hurtigt at ringe tilbage og bekræfte at vi er MEGET interesseret.
Så nu skal vi på hvalpebesøg 19. april.
Men jeg kan mærke, at jeg ikke er et sekund rolig, før jeg har betalt det depositum for hvalpen og fået en dato for, hvornår vi må få hende med hjem.
Hvalpen til højre er en tæve og måske vores?? Please, please, please!