- Aura er kommet sig godt oven på operationen, bandagen er pillet af og frem er kommet et ret ynkeligt, kyllingben-agtigt bagben med et grimt, men alligevel pænt sår. Nu har hun fået krave på og ligger og sover trygt. Det gør det unægteligt noget nemmere at efterlade hende "alene" hjemme fra i morgen.
- Vi har fundet 1 dyrelægestuderende, der kan tjekke Aura dagligt og bringe hende til kontrolbesøg hos dyrlægen i næste uge.
- Vi har - i dag! - fundet nogle søde naboer, der vil give hende mad indtil søndag, hvor Christina kommer og bor her.
- Vi har næsten pakket.
Så nu drikker jeg en kop kaffe og minder mig selvom, at der ikke var grund til at stresse sådan i ugens løb. At alt endte godt, ganske som det plejer. Og det værste scenarie var, at vi havde måtte blive hjemme eller udskyde vores afrejse - og selvom det havde været rigtig ærgerligt, så er det jo hvad der kan ske. Lesson learned!
Ole tager den bærbare med til Spanien, vi har bestilt trådløst net - og så må vi se, om der kommer en opdatering dernede fra eller jeg holder total offline-ferie.