27. september 2008

"Netop" læst .....

Vi er tilbage fra en dejlig ferie i det sydlige Spanien (af nogle kaldt Costa del Sol og af os andre (snobber) Andalucien) .....

På den absolutte pluskonto kan nævnes:

  • dejligt byhus i Torrox (lejet gennem supersol.dk)
  • gode tapas rundt omkring (de bedste fik vi i Frigiliana)
  • sol og gode strande (den hyggeligste var i Maro)
  • dykkerudflugter sammen med Ole (jeg passede på bilnøgler og snorklede og læste og drak rødvin på den nærmeste strandbar)
  • besøg i Frigiliana og "bestigning" af lille bjerg
  • masser af søvn og dovne morgener
  • en del læsning, se nedenfor

Billeder taget på ferien. Her er to smagsprøver:





Men ellers besøg http://pix.olemichaelsen.dk/torrox/ - jeg går ud fra at der bliver publiceret billeder her i løbet af nogle dage (ikk? :-))

Bøger jeg nåede at læse/startede med at læse på ferien:

  • Bernhard Werbers "Myrerne" - en bog, som var blandt de 5 bøger, Ole har udfordret mig med og som VAR en udfordring, men 1) jeg ved nu en del mere om myrer end jeg egentlig havde troet jeg nogensinde skulle vide og 2) jeg ved nu, at jeg ikke skal læse toeren!
  • Katrine Marie Guldagers "En plads i historien" - absolut læseværdig, men langt fra det bedste jeg har læst af hende. Noveller og digte er hendes klart bedste område.
  • John Steinbecks "Of Mice and Men" - som er lektie i læseklubben. Hurtig lille sag, som alligevel gør et vist indtryk!
  • Genlæsning af "Kernesund familie - sådan!" - fordi jeg så gerne vil kunne følge principperne i den bog!
  • De første 100 sider af "Zen and the Art og Motorcycle Maintenance" - og den er intet mindre end fantastisk allerede (og Ole siger den kun bliver bedre). En rigtig Annedorthe-bog: filosofisk, "buddhistisk" og bare meget velskreven. Et under jeg først opdager den nu ....

13. september 2008

Alt ånder pludselig fred og ro

  • Aura er kommet sig godt oven på operationen, bandagen er pillet af og frem er kommet et ret ynkeligt, kyllingben-agtigt bagben med et grimt, men alligevel pænt sår. Nu har hun fået krave på og ligger og sover trygt. Det gør det unægteligt noget nemmere at efterlade hende "alene" hjemme fra i morgen.
  • Vi har fundet 1 dyrelægestuderende, der kan tjekke Aura dagligt og bringe hende til kontrolbesøg hos dyrlægen i næste uge.
  • Vi har - i dag! - fundet nogle søde naboer, der vil give hende mad indtil søndag, hvor Christina kommer og bor her.
  • Vi har næsten pakket.

Så nu drikker jeg en kop kaffe og minder mig selvom, at der ikke var grund til at stresse sådan i ugens løb. At alt endte godt, ganske som det plejer. Og det værste scenarie var, at vi havde måtte blive hjemme eller udskyde vores afrejse - og selvom det havde været rigtig ærgerligt, så er det jo hvad der kan ske. Lesson learned!

Ole tager den bærbare med til Spanien, vi har bestilt trådløst net - og så må vi se, om der kommer en opdatering dernede fra eller jeg holder total offline-ferie.

9. september 2008

Me like .....



Men lige nu ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal kunne tage afsted på søndag. Min lille kat ligger i disse minutter på operationsbordet og er ved at få amputeret noget af sin højre bagpote, fordi jeg ikke har været opmærksom nok på at få hende undersøgt efter hun mistede en klo i et slagsmål.
Stakkels Aura og shame on me!

8. september 2008

Søsterblog


Yep, det er også min!


3. september 2008

Puster lige ud .....

Tjuhey - en hektisk uge!
Her er et begivenhedsresume!

Onsdag 27/8: Til Akrobatik/Danse-forestilling med Sonia & Pernille i Atriumgården på KVL. Og ja, der var nøgne mænd på rulleskøjter og ja, jeg fik en hudafskrabning på knæet samme aften! :-)



Torsdag 28/8: Til læseklub-aften i Farum. Fire stjerner til Siri Hustvedt.

Fredag 29/8: Meget travl dag på jobbet - deadline på ny stor Basic-kampagne. Se mere på basickort.dk. Herefter hjem og købe ind - grande! Og lave ikke så få frikadeller.




Lørdag 30/8. Forberede, forberede og så fest! Fantastisk vejr, fantastiske gæster og vellykket skattejagt.




Søndag 31/8: Oles fødselsdag. Der var morgengaver, eftermiddagsgaver, aftengaver - ja selv en gave fra katten Aura! Solskin hele dagen og mulighed for at slappe bare lidt af.



Mandag 1/9: Kampagnestart - så endnu en hektisk arbejdsdag!

Tirsdag 2/9: Kampagne release party. Kl 19 endelig mulighed for at finde roen igen = 1½ times meditativ yoga hos Sanum Yoga