Har været til Yoga Workshop i dag. Vidste på forhånd at det ville blive hårdt, da jeg er temmelig forkølet og derfor ikke kan trække vejret gennem næsen sådan som man ellers gør i yogaen. Men jeg var ikke lige forberedt på den følelsesmæssige reaktion af de mange bagoverbøjninger. Kamelen fx, som vist på billedet. Det er ok! Men jeg kan fx ikke gå i bro. Prøver hver gang. Og denne gang blev jeg pludslig overvældet af en indre sorg og tårerne piblede bare.
Nu er jeg sådan lidt følelsemæssigt små-smadret, men jeg ved også, at det ikke er det, der er meningen. Kroppen fortæller mig, at den (jeg) bliver angst, når jeg bøjer bagover, det må jeg lyttet til og langsomt, langsomt overvinde den angst. For i yoga er tålmodighed meget vigtig. Og at lytte til kroppen, men øv alligevel!
