Nej faktisk kom der en mail, men det lyder knap så poetisk! I mailen stod :
Kære Annedorthe
Jeg var i dag i færd med at lede på nettet efter omtale af Katie Byrons "Behøver jeg din kærlighed". Og så faldt jeg pludselig over din blog og din hjemmeside og blev grebet af din blog. Det er flere steder virkelig inspirerende at følge dig og du skriver godt!
Håber for dig, at du kommer tættere og tættere på dit autentiske jeg. Men det VED jeg, at du gør, for det gør man automatisk når man har en så søgende og åben sjæl, som du har.
Men held og lykke på vejen. Jeg ved af personlig erfaring, at det ikke altid er nemt - men lærerigt er det.
Det er da medmenneskelig varme og overskud i yderste potens!
Og jeg glædes og motiveres derved.
