Har været der igen, hos Helle - min psykoterapeut. Har haft tid til at trække vejret og finde roen i det vi kalder hverdagen, og nu har jeg mod på at rykke min ludobrik et skridt længere. Bare jeg ikke havner på "Gå hjem"-feltet lige foreløbig :-)
Vi talte om at jeg var blevet mere bevidst om de lag, jeg indeholder, men at jeg stadig synes at det er ubehageligt at skifte så meget mellem lagene. Hun fortalte mig at jeg meget muligt har været i det lag, der vedrører fremmegørelse - laget hvor man er en "alien". Uhh, scarry!
Derfor er jeg gået i gang med at læse en bog om essens, for at få en større forståelse af hvad begrebet "indre kerne" og bevidsthed egentlig dækker over, og måske finde en forståelse for de forskellige lag, en personlighed kan bestå af.
Jeg har tænkt mig at læse den langsomt og grundigt.
Ingen hastværk denne gang! Jeg har lært lektien ......
Essensen er ikke levende; den er livet.
Den er ikke bevidst; den er bevidsthed.
Den har ikke kvaliteten eksistens; den er væren.
Den er ikke kærlig; den er kærlighed.
Den er ikke glædesfyldt; den er glæde.
Den er ikke sand; den er sandhed.