30. marts 2014
28. marts 2014
Kærlighed i børnehøjde
Dialog ved skiftedag.
Mor: Jeg elsker dig. Det ved du godt,ikk?
Søn: Ja.
Mor: Det er vigtigt at være elsket og elske nogen
Søn: Ja ....(pause) ... Og køre tog!
Mor: (flad af grin)
25. marts 2014
23. marts 2014
19. marts 2014
Nyorientering
Den bølger ind over mig
al den nye viden.
Kilderne er mange:
folkelige bevægelser,
facebook-delte artikler
forskere (af Lomborgsk kaliber) der toner frem på DR2.
Det skvulper (over?)
og jeg overvejer et surfbræt
eller er der i virkeligheden brug for
Noas ark 2.0?
Men viden er potentiale.
Så alt bliver godt ...
lige om lidt.
15. marts 2014
Just face it.
Selfie. Post morgengymnastik, post pludselig rengøringsvanvid, præ kaffe, præ bad, præ makeup.
Gad vide om andre tør være så ærlige?
14. marts 2014
Frihed er ...
○ at kunne tage den med ro om morgenen
○ give sig tid til at Arthur selv kan cykle i børnehave
○ at gå en tur i solskin midt på dagen og komme forbi en interessant udstilling (Almquist i Den gule villa)
○ tage en fridag med Arthur og tage i ZOO uden for rush hour
○ cykle en lang tur.
Men det føles af en eller anden grund lidt som snyd alligevel, selvom jeg går ind for et samfund, hvor vi på skift sætter os ud på udskiftningsbænken, men der er vi ikke rigtig endnu vel.? Tværtimod.
Gad vide om den blomstrende deleøkonomi også kommer til at omfatte jobs. Lad os nu bare dele og forebygge stress, dårligt fungerende børnefamilier og skilsmisser, ikk?
12. marts 2014
11. marts 2014
10. marts 2014
Med en uges forsinkelse
Det skulle jo have været sidste mandag, at jeg sad her med en frihedsfølelse i hele kroppen, men ak - der var jeg syg som bare pokker!
Den første uge var ellers dedikeret til kulturen og det sociale, idet jeg havde planlagt en fødselsdagsmiddag, to musikforestillinger i Cinemateket og en tur i teateret. Jeg kom i mål med 1½ af disse planer.
Hærværk VILLE jeg se, og det lykkedes da også - i bedste "gå i hundene"-style -
ved hjælp af en whisky før showstart og i pausen.
Jeg var helt opslugt af stykket! Og det var herligt at være så godt inde i stoffet, at jeg ikke skulle koncentrere mig om handlingen, men blot nyde. Var skuespillet sublimt? Ikke rigtig. Men det var bestemt okay.
Og så scenografien! Jeg elsker den scene, og det de kan trylle frem med den.
Men NU, nu er det mandag igen, og jeg har netop klaret det administrative omkring min ledighed. Denne uge skal dedikeres til "sundhed" - som i nu skal jeg genvinde de kræfter, jeg tabte til influenzaen i sidste uge.
- Cykelture
- Svømmehal
- Yoga morgen og aften.
4. marts 2014
Kompensation. Selvforkælelse.
2. marts 2014
14 måneder senere. Rub&stub.
Det er søndag. Jeg er syg! Måske ikke så underligt efter hektisk uge med jobstop, syg Arthur og en fastelavn der skulle afvikles.
Minder om samme travlhed som for 14 måneder siden: Blogindlæg 4. januar 2013
Men hov vent. Jobstop? Jep. Sagde farvel til ATP i fredags, og det var en lykkelig skilsmisse.
Jobindholdet og kollegerne fejlede intet, men jeg følte mig ikke komfortabel i så stor, kompleks og politisk organisation. Jeg er mere til små, overskuelige sammenhænge og færre kolleger, processer, arbejdsgange, business cases, scope etc.
Men alt er godt alligevel. Med mig tager jeg nemlig:
- genvunden jobselvtillid
- logistisk erfaring som alenemor
- en bil! - som jeg har råd til at beholde
- løbeerfaring
- 14 måneders løn og pensionopsparring, der har givet mig mulighed for at investere i primært ting til boligen, købe nyt tøj og betale afdrag på bilen.
Jeg har dog lært af min tidligere ledighedsperiode, at det er vigtigt ikke at gå i stå. Derfor kaster jeg mig i den kommende tid glad ud som friviilig for det nye parti Alternativet, som på alle fronter tiltaler mig, men primært på grund af:
- nyt syn på vækstbegrebet
- bæredygtig omstilling af hele samfundet, ikke kun i miljø- og klimaministeriet
- fokus på iværksætteri.
Tak til Sonia for tidlig fødselsdagsgave iøvrigt.