21. juni 2010

Glem lige ...

... al mit brok.

Hvem kan være mavesur, når man ser dette klip?

19. juni 2010

Tilføjelse!!

Og om noget så glæder jeg mig da til at få min garderobe igen! Er ufattelig, ufattelig træt af at kun at kunne gå i amme-venligt tøj og skifte tøj op til 3 gange dagligt pga. gylp.


Mangler i den grad fornyelser i garderoben, men hvem gider investere i nyt, fint tøj, der alligevel bliver ødelagt af gylp og meget hyppig vask?

Heldigvis kan jeg snart tage en ny kjole i brug, altså efter den er indviet til Arthurs navnefest om en uge.

18. juni 2010

Midtvejskrise

Misforstå mig nu endelig ikke. Det her har intet med søde, dejlige, vidunderlige, sjove Arthur at gøre ....

MEN jeg må alligevel erkende, at jeg er ved at køre lidt fast i min barsel. At dagene begynder at blive bare en smule trivielle.

Kan godt holde motivationen kørende til 14-tiden, med bleskift, stimulastik, grød, vasketøj, middagslur og gåture, men så er det også at energien og opfindsomheden lige så langsomt siver ud af mig.

Tror jeg kunne opbygge ny energi ved at have mere "Annedorthe-tid" og længes da også efter at kunne foretage mig nogle ting UDEN at skulle koordinere det med amning, sovetider, bleskift etc.

Drømmer om
  • at læse i en bog mere end et kvarter ad gangen
  • kunne tage til yoga uden at skulle skynde mig frem og tilbage (pga. amning)
  • spise en god frokost, uden at være enten på farten eller sluge den, fordi Arthur ligger og venter på legetæppet
  • ligge i et karbad en hel time
  • drikke en hel flaske rødvin (ja OK,så bare en halv! :-))
Men nu er den lille fyr også snart 5 måneder og vi er godt i gang med grød og mos, så der er lys forude. Jo mere skemad og almindelig mad den lille mand kan spise, jo mindre er han jo afhængig af mig.

Jeg GLÆDER mig ....

Og skal nok prøve at nyde nuet, til trods. For når Arthur putter sig ind til mig, som på dette billede, så vil jeg jo alligevel ikke bytte for alverdens frihed!


Og se om jeg ikke også fik tid til at skrive dette blogindlæg, mens han sover formiddagens 2.lur, den lille (så må vaksetøj og opvask altså lige vente!!)

11. juni 2010

Nostalgi for alle pengene



Smalfilm konverteret til dvd til Youtube!

Filmen slutter meget fint med et lille klip af Astrid & Helveg fra dengang da "mormor var ung" ....

4. juni 2010

Fy for Nørreport!

I går fik jeg min debut med S-tog og ikke mindst barnevogns-fjendtlige Nørreport St. Jeg skal ikke kede læseren med de grufulde detaljer (dog: fire togskift med barnevogn for at komme til Louisiana er ikke noget jeg vil anbefale!) ....

Jeg var segnefærdig af træthed, da jeg endelig var hjemme igen og har lovet mig selv at undgå Nørreport i min fremtidige karriere som mor!

Der kom dog én god ting ud af den oplevelse (udover en erfaring rigere), nemlig denne fine krokodille som Arthur har taget til sig med fryd. En gave fra mig, fordi han var meget tålmodig den megen venten, de mange elevator-ture og togskift til trods.