Tænk, vores lille skønne dreng er allerede fem uger .....
Og hvor har de fem uger dog bare været meget mere begivenhedsrige, indsigts- og meningsfulde end fx de sidste fem uger af graviditeten!
Jeg har blandt andet indset at:
- jeg kan klare mig på langt mindre søvn, end jeg troede! Men sådan er det jo generelt, når man er forelsket :-)
- at al min tid og opmærksomhed går til Arthur, ubetinget! Ole får dog også et knus nu og da, men det er sparsomt med kæresteriet pt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at vi sover i hvert vores rum (sengen er simpelthen for lille til 2 voksne, en lift og natteamning)
- at man som mor skal gennem en række adskillelsesfaser: fra første nat overhovedet ikke at lukke et øje, fordi man konstant overvåger om drengen trækker vejret til nu at kunne "give så meget slip", at jeg kan lade ham sove ude i barnevognen i mere end en time (med babyalarm dog!)
Derudover har det også været dejligt at skrue op for den sociale side af livet igen i form af de mange barselsbesøg, MEN også her må jeg indse at livet har forandret sig.
For jeg kan altså ikke længere være "Hausfrau in Perfection" og diske op med hjemmelavede dit og dat, når der er gæster i huset OG jeg har lært, at der skal være en grænse for længden af visitterne.
Så i lørdags øvede jeg mig på den nye rolle ved at acceptere besøg af lillebror og familie på den betingelse, at de måtte nøjes med frokost og kaffe. Men se om vi alligevel ikke diskede op med hjemmelavede frikadeller, tunsalat og kager - men det gik nu fint ..... og næste gang køber jeg kagerne, måske ;-)
Her er det morbror Søren, der har fornøjelsen af skønne Arthur
